Regioner
Oplev Polen i de 16 fantastiske regioner:
Til alle årstider. Til enhver stemning. Til alle! Polen tilbyder utallige turistattraktioner, der passer til dine præferencer – uanset om du ønsker eventyr og spændende oplevelser, afslapning i betagende naturlige omgivelser, den pulserende atmosfære i en storby eller de rolige landskaber på landet.



Wielkopolska er et særligt sted på kortet over Polen. Her blev Polen født for over 1000 år siden, da den første regent fra Piastdynastiet blev leder af flere, slaviske stammer og modtog den kristne dåb af en tysk biskop.



Der er en region i Polen, som man kan kalde … Det vilde Østen. Den er endnu ikke blevet overrendt af nutidens masseturisme. Den er endnu uspoleret. Kun de færreste mennesker ved, at udover den uberørte natur venter en fascinerende grænselandkultur på dem, der ønsker at udforske regionen. Hvor finder vi så dette mystiske sted? Podlaskie er den bedst bevarede hemmelighed i Polen.



Regionens Warminsko-Mazurskies farver er blå, hvid, rød. Den dybe blå farve fra søerne, det hvide fra bådenes sejl og storkens vinger og nogle gange, som en kontrast, den røde farve fra murstenene i Den tyske Ordens borge.



Gdansk er borgerlig og solid, Gdynia er ungdommelig og fuld af investeringsiver, mens Sopot, klemt ind mellem de to andre byer, er så afslappet og liberal, som et kursted skal være.



Gyldne strande i ly af massive, skarpe klipper, fiskerbåde trukket op i sandet, mens mågerne svæver over dem. Du kan nyde disse billeder der er typiske for den baltiske kyst i Vestpommern, men du kan også opleve mere udsædvanlige ting … som fodring af bisonokser.



Regionen Mazowieckis hovedstad, Warszawa, betragtes som en af grønneste europæiske hovedstæder – kun overgået af Helsinki. Byen har mange parker, haver og græsklædte promenader. Den grønne have med sølvpiletræer på taget af Universitetsbiblioteket er en af de mest originale, og haven er et dejligt sted at trække frisk luft.



Salt og sød på samme tid – sådan er smagen af Kujawsko-Pomorskie, som ligger i den nordlige del af Polen. Saltet kommer fra en gigantisk, underjordisk sø, mens honningkager fra Torun giver sødmen. Kagerne er bagt efter opskrifter, som ikke har ændret sig i årevis.



Lodz er med sine 850.000 indbyggere den næststørste by i Polen. I det 19. århundrede udviklede tekstilindustrien sig meget hurtigt. Byen rummer mange vidnesbyrd om den industrielle arkitektur. De sender samme budskab som deres tidligere ejeres fantastiske paladser og de stadigt velbevarede arbejderboliger.



Gorzow Wielkopolski (125.000 indbyggere) ligger i den nordlige del af regionen Lubuskie. Sankt Marias katedral fra 1300-tallet er et vigtigt, arkitektonisk monument i den 800 år gamle by ved floden Warta. Katedralpladsen er omgivet af flere restaurerede, historiske bygninger. Slotshavemuseet (ul. Warszawska 35) ligger i et smukt palæ fra 1903. Museets samling omfatter zinkgenstande og moderne kunst.



Mystiske tunneler, slotte på høje bakker, herregårde skjult i romantiske parker. Når det kommer til antallet slotte og deres skønhed, kan Dolnoslaskie (Nedre Schlesien) konkurrere med mange andre steder i Europa. Til tider endda med Loire-dalen.



Den lille region Opolskie er en usædvanlig del af Polen. Det var her de ældste dinosaurfossiler i verden blev opdaget. Silesaurus opolensis (Det schlesiske øgle fra Opole) levede for 230 millioner år siden i Krasiejowo.



Omridset af støberier kan ses i horisonten. Fabrikker og kulminetårne dominerer landskabet i Schlesien, en af de mindste regioner i Polen. Der er ikke mange landlige områder her, men der er masser af byer: 71, den ene ved siden af den anden, som i en industriel myretue. Løbe væk? Nej, hvorfor? Bliv så længe som muligt.



Du kan ikke sige, at du kender Polen, før du har besøgt Malopolskie. Her ligger Polens tidligere hovedstad, Krakow. De højeste bjerge i regionen, Tatra, rejser sig mod syd. Fem steder i Malopolskie er opført på UNESCO’s liste over verdens kulturarv!



Her findes de ældste bjerge i Europa, Peberbjergene, med grotter fyldt med vidundere fra Kras æra, enestående af fossiler skaldyr og dinosaurer. Musikalske motiver og historiske steder med teknologi fra stenalderen, jernalderen og den industrielle revolution. Det er de skatte som Swietokrzyskie kan byde på.



Den jødiske kirkegård er et stop værd. Den indeholder en ohel af den berømte tzaddik Elimelek. I Lancut, øst for Rzeszow, står en af landets vigtigste rigmandsresidenser. Det er et toetagers palæ, som blev bygget i slutningen af 1600-tallet, mens den storslåede park er fra 1700-tallet. Husets interiør er overdådigt indrettet og udsmykket med malerier. Blandt bygningerne i parken er der et orangeri og et lille romantisk slot, samt en gammel stald og hestevognshus. Bygningerne er blevet doneret til Hestevognsmuseet, der rummer en af de mest udsøgte samlinger af vogne og diligencer.



Regionen Lubelskie er fødestedet for mange jødiske videnskabsmænd, og herfra stammer familierne til nogle af de største jødiske forfattere: Izrael Joszua og Isaac Bashevis Singer. Holocaust fandt også sted her, og i dag er de tidligere tyske koncentrationslejre i Majdanek og Sobibor blevet til museer, som en påmindelse om den forfærdelige tid.
Photos from Poland
See photos of instagramers