Parken ligger nær Krakow og dækker den sydlige del af Krakowsko Czestochowska-Plateauet, Pradnik-Dalen og Saspowka-Floden. Her har naturen skabt mange grotter, naturskønne kløfter, stenede passager og spektakulære klippeformationer, som den berømte „Hercules’ kølle”. Næsten 400 huler er spredt rundt i parken, blandt de største er Lokietka, Ciemna og Zbojecka.

Wigry er en af de største søer i det nordøstlige Polen og et vigtigt element i denne park, som også rummer 25 mindre søer forbundet af et netværk af floder. Den største er floden Czarna Hancza.
 Tørvemoser og små, sumpede skovsøer er karakteristiske for parken.

Den største polske nationalpark, er Biebrzański Nationalpark. Den beskytter Europas største naturlige vidder af heder og tørvemoser, som strækker sig i bunden af Biebrza-Floddalen. Tørvemoserne dækker et areal på 59.223 hektar. Den største attraktion i parken er det pragtfulde, åbne hedelandskab og det usædvanligt rige dyreliv og vegetation.

Nationalparkens vigtigste naturområde er den velbevarede og uspolerede sumpfloddal, Narew, som består af et unikt system af vandstrømme, gamle flodlejer og lavvandede moser, som tilsammen er kendt som Det polske Amazonas.

Når du planlægger en tur til Polen, så husk Białowieża nationalparken, som er med på UNESCO’s verdensarvsliste! Białowieża nationalparken blev grundlagt i 1932, og er en af de ældste nationalparker i Europa. Den ligger i den nordøstlige del af Polen i Podlaskie-provinsen. Nationalparkens hjerte er Białowieża-skoven, det sidste og bedst bevarede område af urskoven, som engang dækkede vores kontinent.

Parken ligger i nærheden af Warszawa og omfatter Kampinoska-Skoven, der spreder sig over Wislaflodens gletsjerdal. Bælter af sandklitter, tilgroet med fyrreskov, giver parken en endnu større tiltrækningskraft. I lavningerne mellem klitterne er der moser, enge og sumpe, som er dækket med en vækst af elletræer. Parkens flora bugner med sjældne og beskyttede arter. Dyrelivet omfatter elg, bæver, og los. Parken er optaget på UNESCO’s liste over verdens biosfærereservater.

Parken ligger i sømrådet Leczynsko-Wlodawskie i Lublin Polesie og omfatter et enestående lavland, som omfatter tørvemoser og sumpe, der på visse steder minder om tundraen eller overgangszonen mellem tundra og tajga.

Denne park dækker den centrale del af Roztocze-Bjergene. Dybe kløfter deler bjergskråningerne, floderne Wieprz og Tanew snor sig blidt gennem parken. Skove dækker 93 procent af parkens område og består hovedsageligt af bøg og ædelgran.

Parkens område omfatter Lysogory-Bjergkæden med bjerget Lysica, som er 612 meter højt, de højeste af Swietokrzyskie-Bjergene, samt dele af de tilstødende dale. Swietokrzyskie-Bjergene er dannet af palæozoiske bjergarter og er den ældste bjergkæde i Polen.

Parken omfatter Babia Gora, der er 1.725 meter højt og er det højeste bjerg i de vestlige Beskid-Bjerge. Skoven ligner en urskov, og dens miljømæssige værdi blev anerkendt ved, at parken blev optaget på UNESCO’s liste over verdens biosfærereservater.

Parken omfatter den centrale del af Gorce-Bjergene i det vestlige Beskid, med undtagelse af det højeste punkt, Turbacz, som er 1.310 meter højt. Det er en typisk bjergskovpark med høje, træklædte skråninger. Karpaternes bøge- og ædelgranskove dækker de nederste dele af skråningerne, mens bjergenes øvre dele er domineret af nåleskov.

På den polske side omgiver og beskytter parken hele Tatramassivet med den højeste top, Rysy, på 2.499 meter. Det er den eneste alpine region i Polen. De takkede granitfurer, skovklædte skråninger, postglaciale lavninger, bjergsøer, huler og naturskønne dale med brusende bjergbække skaber et af de smukkeste landskaber i Polen.

Parken dækker den centrale del af de nedre Beskid-Bjerge og er domineret af det 846 meter høje bjerg Magura Watkowska. Landskabet i parken er typisk for Beskid med skovklædte, kuppellignende bakker, der er adskilt fra hinanden af floder eller små ådalene.

Parken omkranser den øverste del af de vestlige Bieszczady-Bjergene, hvor det højeste punkt er Tarnica, som 1.346 meter højt. Et særkende ved bjergene i parken er de græsdækkede spalter, som kaldes poloniny, der er helt fri for træer. Disse bjergenge er fyldt med en lang række sjældne, østkarpatiske planter.

Parken dækker bjergmassivet Gory Stolowe (Taffelbjerget), der ligger i den centrale del af Sudeterbjergene. Den største attraktion er det vilde, stenede plateau med stejle klippefald, der har udviklet sig, som en følge af bjergenes særlige, taffelformede, geologiske strukturer. Naturen har dannet labyrintlignende passager mellem klipperne.

Parken omkranser den øvre del af Karkonosze-Bjergene med den højeste top, Sniezka-Bjerget på 1.603 meter. De vigtigste naturområder og de mest maleriske steder i Karkonosze er nøje beskyttet. Det gælder et område, som hovedsagligt består af klipper med postglaciale lavninger, bjergsøer og klippeformationer.

Wielkopolski Nationalpark ligger 15 kilometer syd for Poznan i Wielkopolskie sødistrikt. Her finder du op til 130 meter høje bakker, glacialkanaler og søer. Fyrreskove og blandede skove dækker en stor del af parken. Parkens flora indeholder mange sjældne og fredede arter. Skovene er hjemsted for kronvildt, rådyr, vildsvin, mår, grævling, hare og mange fuglearter.

Parken beskytter den vigtigste del af Bory Tucholskie-Skoven, et sandet og fladt område, som er bevokset med fyrreskove, gennemskåret af floddale og oversået med mange, postglaciale søer. Tørvemoser, som er hjemsted for en række sjældne, postglaciale planter, findes i lavninger og på bredderne af de små skovsøer.

Drawa Nationalpark har enestående natur- og landskabstræk og ligger i søområdet Mysliborz-Walcz og Drawa-Skoven. Dens areal dækker 11.019 hektar, 83 % er skovområde (9.119 hektar). Det afvekslende landskab blev dannet under den såkaldte baltiske istid, som skabte morænebakker, slugter, uregelmæssige kampesten, søer, vanddamme og tørvemoser.

Nationalparken ved Wartas flodmunding strækker sig over glacialådalen Torunsko-Eberswaldzka, tæt ved det sted, hvor Warta løber ud i floden Oder. Karakteristisk for parkens landskab er åbne enge, som er tilgroet med el og gennemskåret af et tæt net af kanaler og gamle flodlejer. Wartafloden løber gennem parken.

Den største attraktion i parken, som strækker sig langs Østersøkysten mellem Rowy og Leba, er vandreklitterne, der bevæger sig og afslører døde træstubbe – de fossile rester af skovene, der engang voksede her. Den største klit rejser sig op til 42 meter over havets overflade.

Parken blev oprettet i 1960 og dækker den beskyttede del af Wolin, Polens største ø, som er på næsten 5.000 hektar. Parkens særlige kendetegn er: Det smukkeste stykke af den polske klippekyst, floden Swinas delta, samt kyststrækningen ved Østersøen. Symbolet for parken er en havørn, som man kan se ved siden af parkens naturmuseum. Næsten hele parkens område er dækket af blandet skov med bøg, eg og fyrretræer.