Gamle og oprindelige bøgeskove i karpaterne
De gamle bøgeskove i karpaterne var det andet polske naturfænomen, efter Białowieża-skoven, der kom på UNESCOs liste. De ligger i Bieszczady Nationalpark. Bøgeskovene i Bieszczady-bjergene er en del af en overregional post på UNESCOs liste med betegnelsen „Gamle oprindelige bøgeskove i Karpaterne og andre regioner i Europa”, som i øjeblikket omfatter hele 94 dele (kaldet komponenter) i 18 lande.
I Polen ligger disse skove i de mest utilgængelige hjørner af nationalparken: på Wetlina-højdedragenes skråninger og Smerek-bjerget, i grænseområdet og Solinka floddalen samt Terebowiec- og Wołosatka-floddalen. Dette område er under streng beskyttelse og dækker omkring 3.300 hektar. De gamle træer er et unikt eksempel på velbevarede bøgeskove i vores klimazone, og de er yderst værdifulde for forskere, men også et usædvanligt smukt område med gammel skov, der ikke er berørt af menneskehånd.