Storbyer og byer

Polske byer er ikke kun centre for administration og økonomi for deres indbyggere, men også fantastiske destinationer for turister, der ønsker at tilbringe deres fritid med at udforske og nyde de mange attraktioner, som disse byer kan tilbyde. Kortet nedenfor fremhæver byer med stor turistmæssig betydning på grund af deres historiske og kulturelle arv.

Gdańsk
Szczecin
Gorzów Wielkopolski
Toruń
Bydgoszcz
Olsztyn
Białystok
Warszawa
Poznań
Zielona Góra
Wrocław
Łódź
Kielce
Lublin
Rzeszów
Katowice
Kraków
Opole

Gdańsk

Gdansk, hovedstaden for rav – Østersøens guld, har på grund af sin havn altid været en handelsby. Handel med moderne varer og souvenirs i gammel stil kan opleves på loppemarkedet Sankt Dominics. 

Szczecin

Den historiske hovedstad i regionen Vestpommern ligger ved udmundingen af Oder-Floden, omkring 65 km fra Østersøen. For mange århundreder siden tilhørte denne region Grif, et dynasti af pommerske fyrster. Szczecins omtumlede historie har ført til, at byen har været underlagt en række lande: Sverige, Preussen og Polen.

Gorzów Wielkopolski

Den største af de to hovedstæder i Lubuskie-provinsen gør sig klar til at opleve en naturskøn oase bygget ved Warta floden. Der er en lang række årsager til, at turister strømmer til Gorzów Wielkopolski, herunder en nøgen mand og en heks. Lyder det spændende? Det er det også…

Toruń

Ridderne fra Den Tyske Orden grundlagde Torun i 1233. Gennem otte århundreder har den været hjemsted for folk fra forskellige nationer og religioner: Hovedstad i Den Tyske Ordens stat og et af de vigtigste kulturelle centre i middelalderens Europa.

Bydgoszcz

Bydgoszcz er hovedstad og den største by i regionen Kujawsko-Pomorskie, samt Polens ottendestørste by med omkring 360.000 indbyggere og med en mere end 665 år lang historie. Byen ligger smukt ved floderne Brda og Wisla og Bydgoszcz-kanalen.

Olsztyn

Warmia-Masuria-provinsens hovedstad ligger smukt placeret mellem søer, floder og skove og tilbyder mange historiske steder samt smukke naturomgivelser…

Białystok

Den livlige, charmerende hovedstad i Podlaskie-provinsen i det nordøstlige Polen kombinerer fantastisk natur med en spændende kulturscene og har etableret sig som et vigtigt akademisk-, kunstnerisk- og turistcentrum.

Castle Square in Warsaw on the Royal Route
Warszawa

Hovedstaden i både Mazovia-provinsen og af selve Polen er en virkelig usædvanlig by. Warszawa ligger i hjertet af Europa, hvor Europas øst-vest- og nord-syd-trafikruter krydser hinanden, og Warszawa er et vigtigt økonomisk, akademisk, kulturelt og turistcentrum med et imponerende udvalg af historiske steder og turistattraktioner, der fortryller alle, der besøger byen.

Poznań

Velkommen til Poznan, en smuk og fascinerende by, hvor historien på en usædvanlig måde flettes sammen med de moderne tider. Det er byen, hvor den polske stat opstod for næsten 1.100 år siden. Mieszko I, hvis ansigt er afbilledet på 10 zlotysedlen, gjorde Poznan til den første hovedstad i Polen. Poznan er hovedstaden i Wielkopolska – en af de vigtigste, polske regioner.

Zielona Góra

Denne by er den største af Lubusz-provinsens to større byer og udgør den vestlige port til Polen. Det er en charmerende by, der står stolt på syv høje mellem floderne Oder og Bóbr, og den har masser at byde på selv for de mest krævende turister …

Wrocław

Wroclaw, den historiske hovedstad i Schlesien, er en af de største og ældste byer i Polen, men med en levende nutid. Byer var en af de fire polske værtsbyer under europamesterskaberne i fodbold – EURO 2012. Byen er udvalgt som Europæisk Kulturhovedstad i 2016.

Łódź

Lodz er den næststørste by i Polen efter Warszawa. Det er en fascinerende by, beboet af anerkendte kunstnere, forskere og erhvervsfolk. Byen er moderne, men samtidig dybt forankret i traditionerne.  Byen har en multikulturel arv fra polakker, tyskere, jøder og russere.

Kielce

Kielce ligger i hjertet af Swietokrzyskie-Bjergene og er områdets økonomiske og turistmæssige centrum. Byen har en særlig tilknytning til naturen. Byområdet omfatter fem naturreservater, bl.a. Swietokrzyski-Naturparken, der beskytter bjergenes granskove og store klippeområder.

Lublin

Lublin ligger på grænsen mellem Vest- og Østeuropa og har gennem tiden spillet en vigtigt kulturel rolle. I århundreder var byen et centrum for handel og diplomatisk aktivitet. I dag er Lublin et mødested for kunstnere, videnskabsfolk, studerende og forretningsfolk.

Rzeszów

Opdag Podkarpackie-regionens charmerende hovedby – det sydøstlige Polens primære centrum for økonomisk, kulturel og rekreativ aktivitet, med en fascinerende historie fuld af riddere og legender…

Katowice

Et besøg i Katowice, hovedbyen i regionen Øvre Schlesien, minder mere om en forretningsrejse end et turistophold. Umiddelbart kunne byens mange fabriksbygninger tyde på, at den kun er interessant for dem, som beundrer den gamle industriarkitektur. Ikke desto mindre er Katowice udgangspunkt for de fleste turistrejser rundt i området. Det er værd at lære Katowice at kende.

Malopolska - Krakow Main Market Place
Kraków

Kraków er en af de mest interessante turistbyer i Europa, Polens gamle kongelige hovedstad, hvor historien, legender og den moderne udvikling smelter sammen. Byen, der ligger ved Wisła floden, er berømt for sine uvurderlige kulturseværdigheder. Det historiske centrum er optaget på UNESCOs liste over verdensarv.

Opole

Den dynamiske hovedstad i Opolskie-provinsen har masser af historiske, interessante seværdigheder. Den er også tilfældigvis hovedstaden for polsk sang, hjemsted for et berømt amfiteater og det polske sangmuseum.

Photos from Poland

See photos of instagramers

Questionnaire